Nom de Guerre [solitaire]



Nom de Guerre [solitaire] genopliver forbigående det hedengangne Nom de Guerre projekt (1980-84).

I forhold til dette beskriver Nom de Guerre [solitaire] den ultimative reduktion af besætningen. På samme tid er det sjovt nok en slags maksimering, idet de oprindelige besætninger i antal aldrig overskred syv mens Nom de Guerre [solitaire] arbejder med en virtuel besætning på ni. Jo, neoliberalismen har også gjort sin skyldighed her.

Numrene fra Nom de Guerres repertoire genoplives som henholdsvis modelleringer og hybrider.
Modelleringer er nye produktioner, som kombinerer nyindspillet AUDIO og MIDI.
Hybrider er kombinationer af simple originale liveindspilninger (AUDIO) og forskellige former for overdubs.
Hybride tracks har typisk væsentligt dårligere opløsning, balance og transparens end modellerede tracks, til gengæld har de ifølge sagens natur mere atmosfære (ambience).

Liveindspilningsdele er normalt med den sidste af de oprindelige Nom de Guerre grupper.
Den tidligste NdG-besætning bestod af tre blæsere (trp. as og ts), keyboard, guitar, bas og trommer. Senere former var for to keyboards og to guitarer, bas og trommer og ingen blæsere. Nom de Guerre [solitaire]-udsættelserne er en kombination af de to.

Det hele blev i sin tid skabt som 'scenemusik' og altså ikke som decideret ‘producermusik’; det giver særlige udfordringer her 40 år senere, hvor det produktionsæstetiske dominerer …
Stacks Image 66


Udgivelser

Sandalmagersyndromet
og andre indbildte lidelser
Stacks Image 56


Chansons d'amour
et udvalg af Nom de Guerres frimodige og krobalsklare dansktoppasticher suppleret med eventyr og anden underholdning
Stacks Image 60