EPen 'esquisse anémique' er den første under kunstnernavnet persona obscura. Som det vel gælder for stort set alle kunstnernavne, dækker det som pseudonym ikke blot over kunstnerens forfængelige selvbillede, idealisering om man vil, men også over den identitetsform, som kunsteren mener eller måske ligefrem føler skjuler sig bag materialet. I det aktuelle tilfælde bliver det vidunderligt rekursivt, ligesom billederne på gamle havregrynskartoner, eller som de uendelige geledder ens byklædte skikkelse mangfoldiggøres i i forlystelsesparkernes spejlsale, men i sammenhængen her har det tilmed det særlige tvist, at personen forbliver skjult – i teorien. Her er skjultheden ifølge sagens natur kun på skrømt, den opløses af eller i praksis. Men kunstnernavnet er bevidst valgt med henblik på samspillet med udgivelsens titel og ikke mindst dens indhold. God fornøjelse!

ps: om der dukker flere samlinger op med kunstnernavnet persona obscura som udgiver, fx med titler som 'sculptures pelées' og 'modèles rejetés', er måske muligt.