drengestreger i gade og gård




00:00  /  00:00

Håndholdt iPhone 12-optagelse

Stacks Image 10

Drengestreger i gade og gård
er det første af de foreløbigt tre planlagte stykker under titlen Rids og revner.

Stykket blev d. 11.11.2023 uropført i Nørresundbys gamle rådhus' byrådssal af :

Bue Skov Thomassen, cl.
Nicolas Sublet, vln.
Dmitrii Prokofiev, vcl.
Aya Tominaga Olesen, pno.

Sikke et fantastisk ensemble! – og dets fremførelse af Olivier Messiaens mesterlige 'Quatuor pour la fin du temps', som fulgte efter drengestregerne, var stærk, sikker og meget bevægende.

Ligesom de øvrige stykker i Rids og revner – som i sig selv en afdeling under work-in-progress-projektet Mod aften – er Drengestreger i gade og gård en slags programmusik, som tilstræber at gen- eller fremkalde oplevelse af barndommens mange ofte sammensatte aktiviteter. Det ikke ukærligt drillende spiller en tilbagevendende rolle i stykket, som formmæssigt bl.a. derfor er en slags ritornelform.

De fire instrumenter agerer for så vidt som individuelle 'aktører'. De har forskellige roller og beskriver hver for sig forskellige temperamenter og typer, men de leger sammen i ritornellerne og det dristige, drillende og måske grænsesøgende i situationen forener dem. Der er venskaber i spil.

Stacks Image 40

Formanden for NUT i 2023, Karl Petersen, skrev i koncertopslaget bl.a. :

"Martin Knakkergaard, vores egen komponist, har en del til fælles med famøse Olivier Messiaen.
Hårdt, vedvarende og seriøst arbejdende med meget alvorlig og særegen musik.
Når man hører musik tænker man ofte: ”Det minder om . . . . ”
Den oplevelse siger ikke nødvendigvis noget negativt om musikken, - endsige komponisten.
Komponister har til alle tider inspireret og lært og lånt af hinanden, og alle tiders ”trends” har samlet sig som ”stilarter”.
Som komponist er man naturligt påvirket af tidens ”trends”, den musikalske elite, lærerne man er uddannet af etc. Således også i vores egen tid. Og således også Messiaen såvel som Knakkergaard
Men alligevel findes der komponister, hvis musik ofte har den særlige egenskab, at de skaber et unikt univers, som ikke ”minder om noget”, som så at sige er ugenkendelige.
Det er egentligt ikke nødvendigvis i sig selv en kvalitativ egenskab, men naturligvis særdeles interessant. Knakkergaard og Messiaen er begge gode eksempler på dette særlige fænomen.
De to har også noget andet til fælles: De komponerer i ”serier”, hvor det samme musikalske materiale, eller f.eks de samme kompositionsteknikker eller -principper seriøst bliver udviklet, udvidet, forbedret, afklaret fra værk til værk. Den arbejdsform kan ses hos mange andre komponister, f.eks. i udpræget grad hos Per Nørgaard, - men ikke hos alle."