drengestreger i gade og gård
00:00
/
00:00
Drengestreger i gade og gård er det første af de foreløbigt tre planlagte stykker under titlen Rids og revner.
Stykket blev d. 11.11.2023 uropført i Nørresundbys gamle rådhus' byrådssal af :
Bue Skov Thomassen, cl.
Nicolas Sublet, vln.
Dmitrii Prokofiev, vcl.
Aya Tominaga Olesen, pno.
Sikke et fantastisk ensemble! – og dets fremførelse af Messiaens mesterlige 'Quatuor pour la fin du temps', som fulgte efter drengestregerne, var stærk, sikker og meget bevægende.
Ligesom de øvrige stykker i Rids og revner – som i sig selv en afdeling under work-in-progress-projektet Mod aften – er Drengestreger i gade og gård en slags programmusik, som tilstræber at gen- eller fremkalde oplevelse af barndommens mange ofte sammensatte aktiviteter. Det ikke ukærligt drillende spiller en tilbagevendende rolle i stykket, som formmæssigt bl.a. derfor er en slags ritornelform.
De fire instrumenter agerer for så vidt som individuelle 'aktører'. De har forskellige roller og beskriver hver for sig forskellige temperamenter og typer, men de leger sammen i ritornellerne og det dristige, drillende og måske grænsesøgende i situationen forener dem. Der er venskaber i spil.