en parlant d'entraînement


00:00
00:00
  1. En parlant d'entraînement (Full)
  2. 1. sats Marche déroutante
  3. 2. sats Courante au gym
  4. 3. sats Marche diletante
  5. 4.sats Natation bleue
  6. 5. sats Marche de départ

Your web browser does not support HTML5 audio. Please update to a newer web browser.

Optagelse af Pia Munchs flotte og sikkert formede uropførelse d. 10 september 2022. (Optagelse: Eirik Moland. Foto: Hans Ravn. kulturen.nu)

Den 10. september 2022 uropførte Pia Munch En parlant d'entraînement i Huset i Hasserisgade i forbindelse med Open Days Festivalen 2022.

Tak til Pia Munch og Niels Christian Rasmussen for at bestille værket som er støttet af Statens Kunstfond.


"… Knakkergaards løsslupne og dog kontrollerede fantasi over ”en konservativ komponists ufrivillige besøg i et fitnesscenter”, [er] fuld af ironi og sørgmodig komik i en lidt gammeldags, strammende trikot, men godt skrevet." (Evanthore Vestergaard, kulturen.nu 12.9.2022)

En parlant d'entraînement er et solostykke for saxofon – både sopran og alt – i fem satser:

1. Marche déroutante
2. Courante au gym
3. Marche diletante
4. Natation bleue
5. Marche de départ – une sortie incertaine mais alors avec détermination

Stykket, der er støttet af Statens Kunstfond, er lidt af et sats, idet det søger at skildre en tænkt oplevelse af for første gang at trænge ind i en af den moderne kropsteknologis højborge, fitness-centret, jf. stykkets note:

“En parlant d’entraînement har fransk titel og franske satsbetegnelser idet stykket er et forsøg på i et internationalt perspektiv at musikalisere den stumme, indre oplevelse som en karakter som Jaques Tati kunne have haft ved pludseligt at befinde sig i et moderne fitness-center – endog måske ufrivilligt. Al øvrig tekst er ligesom denne på dansk.”

Selv om satserne flere steder koketterer med populærmusikalske virkemidler, er det ikke hitmusik, men nærmere en slags teatermusik uden teater – bl.a. fordi det viste sig umuligt at overtale Pia til at fremføre fjerdesatsen, Natation bleue, iført våddragt.

Noten ovenfor nævner den franske filmmager og skuespiller, Jacques Tati, der som ‘etableret figur’ måske kan fungere som en forestillet stedfortrædende teatral identitet, og således en – i en ny forstand – nøglefigur, der kan lukke stykket op.